Historie

jpbc - erfaren partner i plade- og rørbearbejdning siden 1986

jpbc, Jysk Plade Bearbejdnings Center, blev etableret af fem kolleger d. 1. maj 1986 på Frederiksgade i Rødkærsbro ved Viborg. Det begyndte med en enkelt revolverstanser og 400 m2 lejet produktionslokale.

I dag beskæftiger jpbc lidt over 100 medarbejdere, og har løbende udvidet produktionsarealet. Firmaet råder over en stor maskinpark, som løbende er blevet udbygget, og har ligeledes egne lastbiler. 

Siden grundlæggelsen i 1986 har medarbejderne været grundstammen for succesen. Vi har i fællesskab opbygget en stor teknisk erfaring sammen, hvor du som kunde kan drage nytte af en medarbejderstab og en virksomhed, der vil give videre af den tekniske know-how, vi har opnået siden starten i 1986.

jpbc ejes i dag af Henrik Høgh.

2023

Nordeuropas største fiber-rørlaser

Vi investerede i Nordeuropas største fiber-rørlaser: LT14 Fiber. Med LT14 fiber-rørlaseren er vi i stand til at levere avancerede løsninger af højeste kvalitet til vores kunder. Den kan hjælpe os med at sætte os helt i front inden for rørlaserskæring og hjælpe os til at imødekomme de voksende behov i industrien. Det er en robust og kraftfuld maskine, der giver mulighed for at håndtere endnu større og tungere komponenter.

2022

Udvidelse af maskinparken

Vi har i årenes løb fået opbygget en omfattende maskinpark, der kan opfylde udviklingens, markedets og kundernes behov. I 2022 investerede vi i nye maskiner og mere kapacitet for at imødegå udviklingen og vores kunders behov. Vi gik fra én til to rørlasere. Den pladeskærende del af produktionen fik også en overhaling, da de gik fra to til tre lasere. Derudover fik bukkeafdelingen også en kraftig opgradering og gik fra tre maskiner til i alt fem. 

2022 var et begivenhedsrigt år for direktør Henrik Høgh, som vandt titlen ”Årets direktør” til SMV (små- og mellemstore virksomheder).

2021

Bæredygtig udvikling

I 2021 blev vi certificeret i ISO 14.001 miljøstyring, ISO 9001 kvalitetsstyring og EN1090 CE-godkendte svejseprocesser. Vi vil være en virksomhed, som tager stort ansvar overfor kunder, medarbejdere, miljø og omverdenen, derfor understøtter vi agendaen med verdensmål og arbejder med en ansvarlig og bæredygtig tilgang til vores forretning.

2020

Montageafdeling

I 2020 fik montageafdelingen nye lokaler. De blev rykket ind i den 600 m2 store hal beliggende på den anden side af vejen tæt på vores øvrige produktionshaller.

2019

Investering af nyt forretningskoncept & og en flot pris

I 2019 investerede vi stort, og startede et nyt forretningskoncept op omkring rørlaserskæring. Med den nye investering var der også behov for mere plads. jpbc fik derfor bygget endnu en hal og gik dermed fra 5 til 6 haller. Produktionsarealet blev udvidet med 1500 m2.

Det var også året, hvor jpbc endte med at vinde ”Erhvervsrådets Årspris 2019” til Viborgegnens Awardshow. En pris, der tildeles en virksomhed, som har gjort en ekstraordinær indsats i erhvervslivet. I dommerkomitéens begrundelse roste de jpbc for at have investeret i såvel produktionsareal, maskinpark og medarbejdertrivsel.

2018

Stregkodesystem implementeres

I 2018 indførte vi et moderne produktionssystem baseret på den nyeste teknologi indenfor stregkodescannere. For jpbc betød det, at der nu var fuld sporbarhed på råvarer og procesdokumentation.

2017

jpbc fik ny ejer

Henrik Høgh overtog alle aktier i jpbc.

2013

Udvidelse til 5 haller

I 2013 var der igen behov for endnu mere plads, og derfor blev der bygget endnu en tilbygning, som skulle bruges til lagerområde. jpbc gik dermed fra fire til fem haller.

2008

jpbc blev udvidet med flere m2

jpbc’s vækst fortsætter, og derfor blev der i 2008 bygget et lagerområde. 

2007

Samarbejde med kunstneren René Schmidt

Langt de fleste ordrer i bogen kommer fra vores traditionelle industrikunder, men vi blev også kendt for at tage utraditionelle opgaver ind, da vi i 2007 mødte den landskendte billedhugger, René Schmidt, som startede sit første projekt i samarbejde med jpbc.

2005

Smedeafdelingen udvides

To år efter smedeafdelingen bleb etableret, blev afdelingen udvidet med et smedeværksted mere. Derudover blev bukkeafdelingen blev udvidet. 

Det var også året, hvor Henrik Høgh købte 50% af jpbc.

2003

Smedeafdeling etableres

Smedeafdelingen blev etableret i 2003, og en ny bygning blev derfor bygget til, to år efter fik afdelingen et smedeværksted mere, bukkeafdelingen blev udvidet. 

1999

Aage Søndergaard overtager virksomheden

I 1999 startede Henrik Høgh som værkfører, og Aage Søndergaard overtog virksomheden helt.

1989

jpbc flyttede i egne lokaler

I 1989 flyttede jpbc til sine egne lokaler – i sin egen bygning få meter hen ad Frederiksgade. Her fik vi vores første bukkemaskine. Efter lidt tid i egen bygning blev jpbc to tilbygninger rigere, hertil udvidede vi forretningskonceptet og købte vores første laserskærer. 

1986

Virksomheden blev grundlagt

1. maj 1986 blev virksomheden etableret af 5 kolleger. Virksomheden havde lejet et produktionslokale på 400 m2 og havde i starten blot en enkelt revolverstanser.