Hos jpbc søger vi en engageret og kompetent lager- og chaufførmedarbejder til en fuldtidsstilling. Er du struktureret, ansvarsbevidst og trives med en varieret arbejdsdag? Så kan du blive en vigtig del af vores dedikerede team.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en innovativ virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med moderne faciliteter og de nyeste teknologier inden for plade- og rørbearbejdning. Du vil indgå i et team med 2 andre i forsendelse og modtagelse. Arbejdstiden er mandag-torsdag 07:00 – 15:15 og fredag 07:00 – 14:45.
Dine arbejdsopgaver:
- Pakning og forsendelse af varer.
- Daglig intern kørsel mellem vores lokationer.
- Kørsel til kunder 1-2 gange ugentligt (inden for normal arbejdstid, ingen overnatninger).
- Lettere PC-arbejde (booke speditører online, registrering af ordrer m.v.).
- Indgangskontrol af varer.
- Assistere som altmuligmand i stille perioder i forsendelsen.
Din profil:
- Har gyldigt førerkort og chaufføruddannelsesbevis (EU-bevis).
- Har minimum C-kørekort (stor lastbil).
- Har truckcertifikat.
- Har erfaring med lettere PC-arbejde.
- Gerne har lagererfaring (en fordel, men ikke et krav).
- Sætter en ære i at holde orden.
- Er imødekommende, serviceminded og har et godt humør.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Har evnen til at holde mange bolde i luften og bevare overblikket.
- Er fleksibel og åben for ad hoc-opgaver uden for dit normale arbejdsområde.
Hvad tilbyder vi?
- Grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til jobbet.
- En dynamisk og uformel arbejdsplads med gode kollegaer, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i fokus.
- Gode ansættelsesforhold, herunder:
- Pensions- og sundhedsordning
- Morgenmad og frokostordning
- Massageordning
Hos jpbc A/S bliver du en del af en dynamisk og engageret arbejdsplads, hvor vi sørger for, at du har de bedste betingelser for at trives og udvikle dig.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Produktionschef Torben Bering på 81 40 47 32.
Du kan lære mere om jpbc her: www.jpbc.dk
Send din ansøgning og CV til: job@jpbc.dk
Ansøgningsfrist: 14. marts 2025
Lær os at kende
Hos jpbc er vi 100 % underleverandør/samarbejdspartner indenfor plade- og rørbearbejdning. Vi har stor erfaring indenfor blandt andet laserskæring, stansning, bukning og svejsning.
Med en Velassorteret maskinpark og et produktionsareal på mere 14.000 m2 i Rødkærsbro samt vores nyåbnede rørlaserafdeling i Odense, kan vi varetage stort set alle opgaver indenfor rør- og pladebearbejdning i alle materialetyper – fx almindeligt stål, højstyrkestål, rustfrit stål, aluminium, kobber og messing.
Vi har siden 1986 vokset os til at være en underleverandørvirksomhed, der kan påtage sig alle typer af opgaver indenfor plade-og rørbearbejdning. Vi har fart på, og er en virksomhed i udvikling – og vi brænder for det, vi laver.
Se meget mere om os på vores hjemmeside. Du kan også finde os på både Facebook og LinkedIn.